PISA-etnisk 2009 har mange interessante oplysninger:

43 procent af indvandrerbørn er så dårlige i skolen, at de ikke kan tage en uddannelse. 32 procent af deres efterkommere har samme problem:

“PISA opererer med en grænse for, hvornår der foreligger en funktionel læsekompetence forstået på den måde, at eleverne læser så godt, at de er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I PISA 2009 er det 13 % af eleverne uden indvandrerbaggrund, der ligger under denne grænse, mens der blandt indvandrerelever, af henholdsvis 1. og 2. generation, er 43 og 32 %, som ligger under grænsen.”

Danske elever bliver dårligere i skolen, hvis 40 procent af klassekammeraterne er tosprogede. Omvendt bliver indvandrerelever ikke meget bedre af at gå i skoler med højst 10 procent indvandrere:

I Danmark scorer elever uden indvandrerbaggrund, som går på skoler med 40 % eller flere tosprogede, signifikant lavere scorer i PISA’s læsetest sammenlignet med elever uden indvandrerbaggrund, som går på skoler med under 10 % tosprogede. På skoler med op til 40 % tosprogede er der imidlertid ikke de store forskelle på læsescorer for elever uden indvandrerbaggrund. Blandt indvandrerelever, klarer de elever, som går på skoler med under 10 % tosprogede, sig bedst – men stadig 48 point under elever uden indvandrerbaggrund, på samme type skole. Indvandrerelever på skoler med 60 % eller flere tosprogede elever scorer i gennemsnit 51 point mindre i læsetesten sammenlignet med indvandrerelever på skoler med kun få tosprogede.”

Skoler med stort flertal af danske elever oplever pres fra forældrene om, at skolen er god til at undervise. Skoler med mange indvandrerforældre oplever næsten intet forældrepres. Indvandrerforældre har altså færre ambitioner på deres børns vejne:

Blandt de elever, som går på skoler med mindre end 10 % tosprogede elever, gælder det, at hver fjerde elev går på en skole, hvor skolelederen oplever et konstant pres fra mange forældre med forventninger, om at skolen sætter og opnår en høj boglig standard blandt eleverne. Omvendt er det sådan, at for elever som går på skoler med 60 % eller flere tosprogede, oplever flertallet af skolelederne næsten intet forventningspres fra forældrene om høje boglige standarder.”

Skoler med mange indvandrerelever har mange elever, som føler sig uretfærdigt behandlet (offermentalitet?):

“Eleverne er blevet spurgt om, hvor godt de kommer ud af det med deres lærere. Også her er der interessante forskelle på tværs af skoletyperne. Færre elever på skoler med 40 % eller flere tosprogede elever svarer bekræftende på, at de kommer godt ud af det med de fleste af deres lærere, at deres lærere er interesseret i deres velbefindende, og at lærerne behandler dem retfærdigt sammenlignet med elever på andre skoler.”

Skolelærere har for få forventninger til tosprogede elever (politisk korrekthed, malplaceret medfølelse?):

“Hver fjerde elev, som går på en skole med mellem 40 og 60 % tosprogede elever, har en skoleleder, som mener, at lærernes lave forventninger til eleverne hæmmer elevernes indlæring. Denne andel er væsentlig større end på de andre skoletyper.

78 % procenter af skoler med mange tosprogede har elever, der ødelægger undervisningen med uro, og elevernes respekt for lærerne på disse skoler er meget lille.

“Ca. 78 % af eleverne på skoler med mellem 40 og 60 % tosprogede elever i Danmark, har en skoleleder, der svarer at elever, der forstyrrer i timerne, er hæmmende for indlæringen på skolen. Elevernes manglende respekt for lærerne synes ligeledes at udgøre en hæmsko for indlæringen på skoler med mellem 40 og 60 % tosprogede. Derudover er det interessant at bemærke, at ca. 13-15 % af eleverne, på skoler med op til 20 % tosprogede elever, har en skoleleder, der mener, at elevernes manglende respekt for lærerne hæmmer elevernes indlæring.”

Indvandrerelever er blevet dårligere til at reflektere. Manglende reflektion kan føre til offermentalitet og et sort/hvidt eller god/ond-billede af verden:

“For læsning er der for elever med indvandrerbaggrund sket en stigning på 5 point på skalaen information, mens der er sket et fald på 8 point på refleksion. Samlet set kan det i øvrigt konstateres, at gabet mellem elever uden og med indvandrerbaggrund fra 2000 til 2009 er reduceret med 7 point for læsning, er øget med 7 point for naturvidenskab, mens der ikke er nogen substantiel forskel for matematik. Alt i alt er resultaterne derfor ikke opløftende, når det betænkes, at der i den forløbne 9-års periode er sket en betydelig indsats netop med henblik på at løfte niveauet for elever ned indvandrerbaggrund, dels i forbindelse med dansk som andetsprog, dels i forbindelse med en øget evalueringskultur.”

http://www.akf.dk/udgivelser/2011/2861_pisa_etnisk/