Sverige är ett av de tio länder i världen där sociala konflikter med religiös koppling ökar mest, enligt en ny studie. Kravallerna i Rosengård 2008 och ökat antal hatbrott mot muslimer är några av orsakerna.
Det amerikanska forskningscentrumet Pew har undersökt utvecklingen av religiösa konflikter och förtryck i världen mellan 2006 och 2009. Sverige sticker ut som ett land där konflikterna ökar allra mest. I Pews index går Sverige från att vara ett av de lugnaste länderna till att ligga i mitten av den globala skalan, med en indexhöjning från 1,2 till 2,3 mellan 2008 och 2009. Som jämförelse låg då Finland på 0,6 och Norge på 1,3.
Ökningen beror enligt rapporten på “ökad fientlighet mellan befolkningen i stort och den växande muslimska minoriteten.” Som exempel på konflikter med religiös bakgrund tar Pew bland annat upp kravallerna i Malmöstadsdelen Rosengård 2008, som utlöstes av utrymningen av en källarmoské. Pew hänvisar också till en rapport från Brottsförebyggande rådet om ökat antal hatbrott mot muslimer, och dessutom uppgifter om en ökning av antisemitism i Malmö.
Sett över hela välden ökar både religiöst våld och religiöst förtryck. Vad gäller våld är Irak värst, med index 9,0, medan det svåraste förtrycket sker i Egypten, Saudiarabien, Iran och Uzbekistan. Undersökningen sträcker sig fram till 2009, då Hosni Mubarak fortfarande styrde över Egypten och bland annat Muslimska brödraskapet var förbjudet.
Stigende kriminalitet skaber stigende utryghed. Indvandrere bidrager meget stort til den stigende kriminalitet:
“Selv om Danmark er et af Europas tryggeste lande, ligger boldtræ, knive og pistoler ofte side om side med natbordets skønlitteratur og vækkeur.
En Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske viser, at hver syvende dansker har placeret våben i hjemmet for at kunne tage kampen op mod en indbrudstyv.
…
“Det ser jeg som et tegn på, at der gennemgående er en utryghed blandt danskerne,” fortsætter han.
Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af hjemmerøverier fra 364 i 2009 til 289 i 2010. Med 2,5 millioner husstande svarer det til, at 0,012 procent af de danske husstande var udsat for et hjemmerøveri i 2010.
Hver tredje af de borgere, der har våben i hjemmet, angiver, at de har bevæbnet sig på grund af manglende tillid til politiet.”
København bruger ellers 220 mio. kr. årligt på socialt arbejde på Nørrebro. Derudover bruger kommunen 194 mio. kr. til kriminalpræventivt arbejde generelt. Men multikultur er og forbliver åbenbart voldskultur:
“Det går fremad med trygheden i København. I dagtimerne føler 93,2 procent af københavnerne sig trygge i byen, mens 2,9 føler sig utrygge. Ser man på nattetimerne, er 64,6 procent trygge, mens 21,4 procent føler sig utrygge.
Spørgsmålet er blevet stillet i forbindelse med et nyt tryghedsindeks, Københavns Kommune offentliggør mandag. Tryghedsindekset viser, at københavnerne overordnet set er blevet mere trygge siden 2009.
Her følte 62,5 procent sig trygge efter mørkets frembrud, mens 91,6 procent følte sig trygge om dagen. »København er generelt en tryg by, også sammenlignet med andre storbyer. Men det kan blive endnu bedre,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) som står bag det nye indeks. …
Vesterbro ved Hovedbanen ligger på andenpladsen over steder, der ifølge indekset har et stort behov for en indsats for at skabe mere tryghed. Her er beboerne enige i, at der er et højt niveau af utryghed, hvilket ikke har forandret sig siden 2009. Det samme gælder Husum. Nørrebro halter også bagefter.”
“Teachers are advised against going to the police and sometimes even offered hush-money, according to TV programme EenVandaag.
A teacher recounted on EenVandaag how the school management instructed her to give a higher mark to an aggresive pupil for fear he would turn to violence if he did not receive this. This pupil had at that time already made death threats to six teachers.
There was reason to assume that the pupil was dangerous because he was a friend of the Turkish boy who shot a teacher through the head in a school in The Hague in 2008. But instead of informing the police, the school management tried to please him.
Another teacher recounted how schools sometimes dismiss teachers when they go to the police to make a report against a violent pupil. One teacher even had to promise as a condition for her severance pay that she would never discuss the threats made against her with anyone. Another teacher, whose exam questions were stolen by a pupil, was advised by the school management to buy the questions back from the thief.
One school allowed pupils to put up pornographic posters on which the faces of their teachers were used. These were only removed for the periodical parents evenings, when parents come to discuss the performance of their children with the teachers.
According to a poll by EenVandaag, 10 percent of the secondary school teachers say they have experienced physical violence in the past three years. Sometimes the perpetrator was a parent, but mostly a pupil. Some 24 percent say they receive threats of violence or death threats. The problems are worst in schools with many immigrant pupils, and at the lower educational levels.”
“Og når balladen er en realitet, står vort personale som oftest med to grupper – vore ”danske” venner og vore ”fremmede” venner. Vore ”danske” venner er som oftest irriterede og klager over en konkret adfærd, som har ført til balladen. Vore ”fremmede” venner derimod står som oftest og råber og skriger, slår ud til alle sider og gør tingene værre. De er vildt påståelige og benægter alt, også selv om vi har det på video, ringer efter flere venner, som kan komme og hjælpe dem, og skaber kort og godt en rigtig træls situation. Vort personale bliver spyttet på og kaldt racister, og de kvindelige ansatte bliver kaldt ludere. Når de så er blevet smidt ud, fortsætter balladen udenfor, ofte med de nu ankomne kammerater som deltagere.
Det kan lyde som en banal fordom – men det er realiteterne i min verden.
Som diskoteksejer er fristelsen derfor stor til blot at lave en blank afvisning af de ”fremmede” allerede i døren.
Statistisk har vi noget at have det i. 9 ud af 10 gange, hvor man lukker en gruppe af vore ”fremmede” venner ind, ender man med at skulle smide dem ud under hyl og ballade. 1 ud af 900 gange sker det for en ”dansker”.
Og vore ”fremmede” venners besøg byder altid på grænseoverskridende adfærd af en eller anden form.
Rapport fra landet i Tyrkiet (hvorfra de fleste tyrkiske indvandrere i Danmark kommer fra): 13 % voksne og 10 % unge har set et æresdrab blive udført. 26 % støtter ideen om æresdrab.
“The study was conducted in the provinces where the most honor killings in the country were taking place and covered the responses of 440 high school students and their parents. According to the report released by the ministry, 13 percent of the parents and 9.9 percent of students had witnessed an honor killing.”
“The study also showed that 26.2 percent of the parents and 25.9 percent of the students said they support such killings.”
Over halvdelen indvandrere og efterkommere med muslimske baggrund i Danmark ønsker, at det skal være strafbart at kritisere religion. Stadigt flere herboende muslimer ønsker desuden sharia-loven indført i Danmark.
Her er resultaterne:
1: “Lovgivningen bør forbyde bøger og film, der angriber religion:
Etniske danskere: 14,8 % er enige.
Indvandrere: 50,2 %
Efterkommere (indvandrere som er født og opvokset i Danmark): 50,4 %”
2: “Den danske lovgivning bør i højere grad afspejle sharialovgivningen
Etniske danskere: 2,4 %
Indvandrere: 10,3 %
Efterkommere: 11,9 %”
“Det overrasker mig, at så mange ikke bakker op om frihedsrettighederne herhjemme. Hvis dette synspunkt vinder frem, risikerer vi, at den frie debat forstummer, og det bliver legitimt at angribe dem, der angriber religionen,« siger Cepos’ forskningschef Geert Laier.”
Verdens største muslimske land, Indonesien, får 96 % af pigerne skåret stykker af tissekonen før de er fyldt 14 år. Omskæringerne betales af islamiske organisationer og foretages i moskeer:
“96 percent of families surveyed reported that their daughters had undergone “some form of circumcision” by the time they reached 14
When a girl is taken — usually by her mother — to a free circumcision event held each spring in Bandung, Indonesia, she is handed over to a small group of women who, swiftly and yet with apparent affection, cut off a small piece of her genitals. Sponsored by the Assalaam Foundation, an Islamic educational and social-services organization, circumcisions take place in a prayer center or an emptied-out elementary-school classroom where desks are pushed together and covered with sheets and a pillow to serve as makeshift beds.”
En svensk undersøgelse af forholdene i den svenske muslim-ghetto Rosengård tyder på, at området er ved at blive en “stat i staten”. Forholdene for kvinderne i området, som det jo er overalt, hvor islam vinder frem, bliver tilsvarende dårligere:
“29 av 30 som svarat beskriver oberoende av varandra en allmän ökning av radikaliseringen de senaste fem åren, även om man tycker det är svårt att precisera exakt hur stor ökningen är. Det är värt att understryka att de radikala individerna är få men har en relativt stor inverkan på omgivningen.”
“Bland annat förekommer grupper av ultraradikala islamistiska medlemmar med hemvist i någon av de källarmoskéer (till skillnad från den officiella muslimska församlingen) som finns i området.
Dessa predikar isolering och agerar åsiktskontrollanter samt upprätthåller en stark hotkultur, där främst kvinnor trakasseras psykiskt och fysiskt.”
Efter at have ligget i dvale i 65 år, er jødehad på europæisk grund bluset voldsomt op. Palæstinensere og deres muslimske sympasitører hærger gaderne under religiøse kamp-skrig som “Allah Uakhbar!” (Allah er stor) og “Itbakh al-jahud” (dræb jøderne).
75 år efter at Adolf Hitler blev Führer i Tyskland og lovede at udryde alle verdens jøder, fyldes europæiske storbyer igen af menneskemængder, der har samme plan på deres politiske dagsorden. Det er uhyggeligt! To ting er særligt bemærkelsesværdige i denne sag: For det første er det underligt, at resten af os ikke rent bogstaveligt stiller os op og buer af dem. For det andet er svært at forstå, at fagforeninger og politikere støtter projektet. Vores venstrefløj, som i årtier har kæmpet mod religiøs fanatisme, mod nazisme, mod undertrykkelse af minoriteter, mod kønsdiskrimination og mod vold, vælger at støtte tilhængere af religiøse terrorgrupper som Hamas.
Her er en video, hvor hollandske politikere fra Socialistpartiet opfordrer til intifada (muslimsk revolution) under slagordene “Hamas, Hamas, jøder skal ha’ gas!“:
Hamas er ifølge en lang række lande, herunder EU, en terrororganisation. De arbejder målbevidst på at gøre hele verden muslimsk, med vold om nødvendigt (og det bliver det jo nok). Se nedenstående video, hvor de præsenterer sig selv, og spørg dig selv: Hvem har lyst til at støtte dem – og hvad siger det så om dem?
